De fleste, der for første gang træder ind ad døren til Familieretshuset, har en forestilling om, hvordan mødet kommer til at forløbe. Man har ret. Man har ordentlige argumenter. Og systemet er sat i verden for at finde den løsning, der er bedst for barnet. Så det burde jo gå fint.

Virkeligheden viser sig ofte at være en anden. Ikke fordi sagsbehandlerne vil én det ondt, men fordi et møde i Familieretshuset er en helt særlig situation: Du sidder over for et menneske, du engang har delt liv og børn med, i en konflikt, hvor følelserne fylder alt. Samtidig skal du navigere i et system med sine egne regler, sit eget sprog og sine egne uskrevne normer. Det er en svær kombination at håndtere alene.

Derfor vælger mange forældre – og især mange fædre – at tage en repræsentant med.

Hvad er en partsrepræsentant?

En partsrepræsentant er en person, du giver mandat til at handle på dine vegne i en sag hos en myndighed. Reglerne findes i forvaltningslovens § 8, og de giver din repræsentant en række konkrete beføjelser i sagen.

Det betyder blandt andet, at vedkommende kan:

• tale og forhandle på dine vegne under mødet
• modtage post og afgørelser direkte fra myndigheden
• få aktindsigt i sagens dokumenter
• fremlægge dokumentation, argumenter og skriftlige bemærkninger
• være med til at beslutte, om en afgørelse skal påklages

Det er dig, der bestemmer, hvor langt mandatet rækker. Nogle vælger, at repræsentanten står for al mundtlig kontakt, mens de selv håndterer det skriftlige. Andre lægger hele koordineringen ud. Og du kan til enhver tid bringe samarbejdet til ophør igen – myndigheden skal blot orienteres.

Forskellen på en bisidder og en repræsentant

Begreberne bliver ofte blandet sammen, men forskellen er reel og har betydning for, hvad der rent faktisk kan lade sig gøre under mødet.

En bisidder er dine ekstra ører og øjne. Vedkommende må gerne være med, men du skal selv være til stede, og bisidderen kan kun tage ordet i det omfang, det er aftalt med dig – og myndigheden accepterer det. Bisidderen modtager heller ikke post fra myndigheden; det skal du selv videresende.

Partsrepræsentanten har derimod partsbeføjelser. Vedkommende kan føre ordet, forhandle og modtage afgørelser direkte. Bliver repræsentanten syg, skal et aftalt møde som udgangspunkt udsættes – hvor det ved en bisidders sygdom er op til myndigheden at skønne.

Kort sagt: Bisidderen støtter. Repræsentanten repræsenterer.

Hvorfor det gør en forskel i praksis

De formelle rettigheder er kun den ene halvdel af forklaringen. Den anden halvdel handler om, hvad der sker i selve mødelokalet.

Du er følelsesmæssigt involveret. Det er din repræsentant ikke. Når samtalen drejer ind på det, der gør allermest ondt, er det svært at holde hovedet koldt. En repræsentant, der ikke er personligt indblandet, kan lytte roligt, gribe ind i tide og hjælpe med at fortolke, hvad der egentlig blev sagt – og hvad der ikke blev sagt.

Det handler lige så meget om, hvad man ikke siger. En sætning sagt i frustration kan følge en sag i årevis. En del af opgaven er at hjælpe dig med at holde fokus på det væsentlige og lade det uvæsentlige ligge.

Konflikten skal nedtrappes, ikke optrappes. Målet er sjældent at “vinde” mødet. Målet er som regel at nå frem til en aftale i Familieretshuset – frem for at sagen ender med en afgørelse truffet af en jurist eller bliver sendt videre i Familieretten. En erfaren repræsentant arbejder aktivt for den løsning.

Barnet skal blive i centrum. Når to voksne er dybt uenige, er det påfaldende let at miste barnet af syne i diskussionen. En udenforstående kan hjælpe med at trække samtalen tilbage dertil, hvor den hører hjemme.

Skal du oplyse, at du tager en med?

Familieretshuset kan ikke nægte din repræsentant at deltage i møderne. Men de kan udsætte mødet, hvis den anden forælder ikke på forhånd er informeret. Fastholder den anden part, at vedkommende ikke ønsker din repræsentant med i lokalet, deles mødet typisk op.

Praksis varierer fra sagsbehandler til sagsbehandler. Derfor er det klogt at give besked i god tid. Det er god skik – og det sparer dig for en unødvendig konfliktoptrapning allerede inden mødet er gået i gang.

Forberedelsen er halvdelen af arbejdet

Selve mødet er kun toppen af isbjerget. Det, der reelt flytter noget, er forberedelsen: at få styr på dokumenterne, at vide hvem der taler først, at kende mødets forløb, og at have talt igennem på forhånd, hvor man vil hen – og hvad man kan give sig på.

Hos Kriseramt Far holdes der derfor et formøde forud for hvert møde i Familieretshuset. Er det din allerførste gang i Familieretshuset eller i kommunen, starter vi med et rådgivningsmøde, hvor vi gennemgår hele forløbet, så du ved, hvad der venter.

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg vælge, hvem der skal være min repræsentant? Ja. Der er ikke krav om en bestemt uddannelse eller titel. Mange vælger en person, som både kender systemet og selv har været igennem et lignende forløb – og som derfor forstår både reglerne og følelserne.

Skal jeg selv med til mødet? I familie- og børnesager vil du som udgangspunkt altid deltage personligt, selv når du har en repræsentant med.

Kan jeg fortryde undervejs? Ja. Du kan når som helst afslutte samarbejdet. Myndigheden skal blot have besked om, at det er ophørt.

Hvad koster det? Det afhænger af sagens omfang. Kriseramt Far driver desuden Danmarks eneste gratis akutlinje for fædre, hvor du kan ringe og få en indledende snak om din situation.

Du behøver ikke stå med det alene

Står du foran et møde om samvær, bopæl eller forældremyndighed, er du sandsynligvis både presset og i tvivl om, hvad der egentlig kommer til at ske. Det er helt normalt. Men du behøver ikke gå ind i lokalet uforberedt.

Læs mere om, hvordan en partsrepræsentant kan hjælpe dig gennem din sag – eller ring til akutlinjen på 70 60 59 10 for en uforpligtende snak.